1. Strukturel ydeevne
1.1 Styrke og spændvidde
Stålkonstruktioner har høj styrke. De kan bære store belastninger med relativt små komponenter i - størrelse, hvilket muliggør oprettelse af store - spændvidder. Der kan være få eller ingen kolonner inde, hvilket er praktisk til stor --stabling af varer og mekanisk håndtering. For eksempel kan spændvidden nå over 30 meter i almindelige store - spænd logistiske stålkonstruktionslagre. I modsætning hertil er det på grund af betonens materialeegenskaber sværere at opnå store spændvidder. Betonlagre kræver flere søjler til støtte, hvilket påvirker det rumlige layout og udnyttelseseffektiviteten.
1.2 Seismisk ydeevne
Stål har god sejhed. Under et jordskælv kan en stålkonstruktion absorbere energi gennem sin egen deformation, hvilket reducerer risikoen for strukturelle skader og sikrer sikkerheden for varer og personale på lageret. Dette gør den velegnet til jordskælvs---udsatte områder. Betonstrukturer har en stor - selvvægt, hvilket resulterer i et stort seismisk respons, og deres seismiske ydeevne er relativt svag.
2. Byggeri
2.1 Byggeperiode
Stålstrukturkomponenter kan præfabrikeres - på fabrikken og derefter hurtigt samles på - stedet, så konstruktionshastigheden er hurtig. For lagre af samme skala er byggeperioden for et stålkonstruktionslager 30 % - 50 % kortere end for et betonlager, hvilket gør det muligt at tage det i brug hurtigere. Betonlagre har brug for støbning på --stedet og lang hærdetid, hvilket resulterer i en længere samlet byggeperiode.
2.2 Konstruktionsfleksibilitet
Stålkonstruktioner er nemme at bearbejde og forme. Layoutet og formen på lageret kan designes fleksibelt efter forskellige behov, tilpasset forskellige vareopbevarings- og logistikprocesser. Når først en betonkonstruktion er dannet, er det vanskeligt og dyrt at ændre senere.
3. Byggeomkostninger
3.1 Startomkostninger
Prisen på stål er relativt høj, så de oprindelige materialeomkostninger for et stålkonstruktionslager kan være højere end for et betonlager. Men på grund af betonlagres store egenvægt - er kravene til fundamentet høje, hvilket kan øge funderingsomkostningerne.
3.2 Omfattende omkostninger
Den korte byggeperiode af stålkonstruktionsbygninger kan reducere indirekte omkostninger såsom arbejdskraft og leje af udstyr. I det lange løb kan den samlede omkostning have flere fordele. Samtidig, efter at stålkonstruktionsbygningen er nedrevet, kan materialerne genanvendes, og restværdien er høj. Efter nedrivningen af en betonbygning er der en stor mængde byggeaffald, og behandlingsomkostningerne er høje.
4. Holdbarhed og vedligeholdelse
4.1 Holdbarhed
Selvom stål har høj styrke, er det tilbøjeligt til rust og korrosion, så anti - korrosionsbehandling er nødvendig. Gennem fornuftigt design og anti - korrosionsprocesser kan levetiden for et stålkonstruktionslager nå op på 50 år eller endnu længere. Betonkonstruktioner har god holdbarhed, men over tid kan der på grund af miljøerosion opstå problemer som revner og stålstangskorrosion.
4.2 Vedligeholdelsesomkostninger
Stålstrukturlagre skal regelmæssigt inspiceres for anti-- korrosionsbelægning, og problemer bør repareres rettidigt. Vedligeholdelsesomkostningerne er relativt koncentreret om overfladebeskyttende - korrosion. Hvis der er strukturelle problemer i et betonlager, er reparationen kompleks og dyr.
5. Miljøbeskyttelse og energibesparelse
5.1 Materiale miljøvenlighed
Stål kan genanvendes 100 %, hvilket er i tråd med konceptet om bæredygtig udvikling. Og mindre byggeaffald genereres under byggeriet. Fremstillingen af beton bruger en stor mængde energi, og affaldsbeton er svært at genanvende.
5.2 Termisk isolering
Beton har god termisk inerti, og dens varmeisoleringsevne er relativt stabil. Stålkonstruktioner har en stor varmeledningskoefficient og skal bruge varmeisoleringsmaterialer med høj - effektivitet for at kompensere for det. Men med udviklingen af teknologi kan nye varmeisoleringsmaterialer effektivt forbedre den termiske isoleringsydelse af stålkonstruktionslagre.